Copyright @ All Rights Reserved | CVR: 26667011
Historien om Houlbjerg vandværk I/S går ifølge gamle protokoller helt tilbage til år 1916.
Houlbjerg vandværk I/S har haft mange, og meget forskellige bestyrelser igennem årene, men de har dog alle haft det til fælles, at Houlbjerg vandværks I/S dårlige økonomi har haft stor indflydelse på både beslutninger og det arbejde der er udført.
Som det vil fremgå af den historiske gennemgang har Houlbjerg vandværk I/S i sin kraft af sin, til tider vanskelige økonomi, været i stand til at følge med tiden. Houlbjerg vandværk I/S er i dag et velfungerende og moderne vandværk der bestræber sig hundrede procent på at leve op til den gældende lovgivning. Borgerne i Houlbjerg kan være stolte af deres vandværk og være taknemmelige for alle de mennesker der igennem tiden har brugt, og selvfølgelig også fremover vil bruge, deres fritid på Houlbjerg vandværk I/S.
God læse lyst
På bestyrelsens vegne
sekretær Bodil Andersen
Houlbjerg år 2000.
opdateret 2014 af sekretær Orla Agaard
INDLEDNING.
Bestyrelsen har besluttet at gennemgå protokolbøgerne og lave et sammendrag og derved få lavet Houlbjerg vandværks historie.
Dette sammendrag er taget fra nogle protokoller som ikke altid er lige forståelige og der kan være nogle fejl, men skulle der være nogle der har rettelser må I endelig komme og sige til så vi kan få historien ajourført korrekt.
Listen på de personer der har været med i bestyrelsen igennem tiden er opdelt i forskellige tids perioder og nogle gange dukker det samme navn op da personen har været i bestyrelsen i flere omgange. Da nogle af de tidligere bestyrelsesmedlemmer nogle gange har underskrevet protokollen med det fulde navn og andre gange kun efternavnet kan der være nogle gentagelser.
På nogle punkter stemmer protokol og kassebog ikke overens med hensyn til økonomi så der kan være anskaffelses tidspunkter der ikke stemmer overens med de faktiske anskaffelses tidspunkter.
Der er taget nogle citater med direkte fra protokollerne, og da de første er fra 1916 vil der være nogle ord og sætninger der i dag virker helt forkert. Citaterne er mærket op med ”kursiv skrift”
Boringen på Gelbrovej ved Haxholm omtales senere i denne historie som Haxholm boringen.
Den første protokolbog vi besidder er fra november 1916, mens regnskabsbogen er fra 8. februar 1916 hvor i den starter med en kassebeholdning ved overtagelsen på 5,04 kr.
1916
· Købmand Buch har bygget svinestutteri og sættes op med 10 kr.
· Motorpasserens løn forhøjes med 5x20 kr. ” ifald der i løbet af året ikke indtræffer vandmangel foranlediget ved utilstrækkelig pasning.”
· Valg til bestyrelsen går efter tur.
· Årets kontingent indtægt er 783 kr.
· Kassebeholdningen er ved årets slutning 269,99 kr.
1917
· På grund af meget store benzinpriser byttes benzinmotoren med en petroleumsmotor.
· Lån på 400 kr. optages til dækning af påløbne udgifter og forfaldne udgifter optages i sparekassen.
· ” ligeledes vedtoges det at henstille til interessenterne at udvise den størst mulige sparsommelighed med vandet da det er forbundet med vanskeligheder at fremskaffe benzin.”
· Udgift til fragt af benzindunke er fra 30 øre og op.
1918
· Motorpasseren får 130 kr. årligt.
· Porto koster 35 øre.
· Anlæg og opstilling af elektricitetsværk fra savværk til brønden, lån 3000 kr. søges.
1919
· Lån på 3.000 kr. optages i banken for Randers og omegn.
1920
· Prøver at sælge benzinmotor så stigning i kontingentet undgås.
· Bestyrelsesmøde ” bageren serverede nogle større løgnehistorier hvortil smeden knyttede nogle supplerende bemærkninger.”
· Det vedtages at købe et nyt vindmotorhoved til 1.100 kr., til dækning foretages ekstra opkrævning.
· Kontingent opkræves 2 gange årligt.
1921
1922
1923
· Lån på 1.000 kr. optages.
· Vandskat sættes op med 25% ved hver opkrævning.
1924
· ” Det vedtoges at søge en lån stor kr. 2.500,00 for at indfri de lån i Houlbjerg og Hammel sparekasse for at dække de på vandværket løbende gæld.”
· Jakob Jakobsen tilbød at låne vandværket de nødvendige penge på en ny obligation mod 6% rente pr. år.
· Der foretages en ekstra opkrævning straks for at dække de løbende udgifter.
1925
· Bryggeriet forhøjes med 10 kr. halvårligt for flaskerensning.
· Leje af forsamlingshuset koster 6 kr.
1926
· Ønsker at finde alle stophaner på hovedledningen.
· Leje af forsamlingshuset, skænkestuen koster 2 kr.
· Kassebeholdningen er 71,41 kr.
1927
1928
· Hjulgården sættes ned i kontingent så længe der ingen lejere er.
1929
· Hjulgården sættes ned til 28 kr.
· ” Det vedtoges at N. Ring og Christoffer Hansen skulde rejse til Randers og tale med en sagfører angående inddrivelse af fhv. smed Nielsens skyld.”
· Forhandling med kommunen om en vandafgift til vandværket af kommunens brandhaner.
1930
· Smed Bøgholm får 115 kr. årligt for pasning af vandværket.
· Brøndgraveren skulle udføre boring i brønden.
· ” Lørdag den 26/7 1930 samledes vandværkets bestyrelse ved brønden. H. Christensen manglede, det vedtoges at lade brøndgraveren udføre boring til 20 alen.”
· Bestyrelsen vedtog at ” standse boringen i brønden men lade foretage boring i nogle enkelte alen i den N. Ring tilhørende brønd for eventuelt at få vandforsyning derpå.”
1931
· Regnskabet skulle til en ekstraordinær generalforsamling før det blev godkendt.
· Restancer ( ikke betalt vandskat) er ved årets afslutning 740,75 kr.
1932
· Bryggeriet hæves i kontingent p.g.a. ny lejlighed.
· Restancer fra 1930 skal betales, ellers lukkes der for vandet.
· ” Vandskat på biler blev ikke vedtaget.”
· ” Som opkræver antages barber Chr. Jensen for 18 kr. helårligt.”
· Der købes en vindmotor for 650 kr. samt den gamle i vindmotor.
1933
· ifølge kassebogen sættes der penge ind i sparekassen for første gang.
· På generalforsamlingen blev følgende punkter behandlet: ” A. Frandsen klaget over at han ingen vand fik vedtages det at føre hans ledning ind til hovedledningen et andet sted.”
” restancer fra maj – november 1931 gives henstand til maj 1933 og er de ikke betalt til den tid lukkes for vandet.”
· Bestyrelses møde december ” angående et lån som vandværket har hos Jakob Jakobsen havde vi andraget om at få renten sat ned. Jakobsen gik ind på at sætte renten ned fra 6% til 4½% fra den 11 december 1933 at regne og er villig til at modtage eventuelle afdrag.”
· ”Da menighedsrådet i efteråret 1930 lod opstille en vandhane på kirkegården og vandværket i den forløbne tid ingen vandskat har fået bestemtes det at bestyrelsen skulle undersøge forholdet og eventuelt få en passende vandskat fastsat.”
1934
· Der sættes pigtrådshegn omkring vandbeholderen
· Menighedsrådet skulle svare en vandskat på 14 kr. om året, betales første gang 15 maj 1931.
· stophaner efterses og repareres.
· Lån på 6.000 kr. optages i Hammel sparekasse til betaling af udgifter ved den ny brønd med pumpeinstallation.
· ” Houlbjerg vandværk har af gårdejer Kristian Kristensen købt et jordstykke omfattende alt det imellem den ny brønd og beholderen og 2 meter uden for brønden til de tre andre sider samt færdselsretten til brønden .” pris 300 kr.
1936
· Der lægges en ekstra ledning fra beholderen til ledningen som går ind til savskæreriet.
· Lån på 3.000 kr. optages i juni. (lånes af Axel Frandsen)
· Lån 1.000 kr. optages i september i Hammel sparekasse.
1937
· Motorpasningen udbydes til skriftlig licitation – gives til Kr. Kristensen for 45 kr. årligt.
· ” Det vedtoges at Kresten Rasmussen kan få en vandhane i hans indhegning uden indskud mod at betale fuld kontingent 48 kr. om året men hvis han vil have det indlagt i gården skal han give indskuddet.”
· Restancer for året er nu 2.706,50 kr.
1938
· ” Torsdagen den 5 maj afholdt vandværket bestyrelsesmøde hos M. Nielsen hvor nogle medlemmer var tilkaldte som stod til restanse hvor de gik ind på at afvikle gælden inden den 15 august 1938.”
1939
· Flytning af vindmotor udsættes et år.
· Der køres så vidt muligt på nattakst med elektromotoren.
1940
· Gårdejer Anders Hansen, Houlbjerg antages til at have opsyn med optøning af vandrørene samt opgravning og istandsætning af vandrørene. Optøning af vandværkets ledninger blev overdraget til R. Petersen Hammel for 350 kr. og 25 kr. for svejsning af rør.
· Der måtte betales 30 kr. ekstra fordi optøningen af rørene ved Gravgården var meget vanskelig.
· Der lånes 1.500 kr. i Houlbjerg sogns sparekasse til reparation af rørledning.
· Lån på 500 kr. i Houlbjerg sogns sparekasse til løbende udgifter.
1941
· Ekstra kontingent vandskat opkræves.
· ” Forhandledes at kortlægge vandværkets rørledning samt at opmåle hvor mange meter stikledning der er, det vedtoges eventuelt overslag over hvor meget nye stikledninger vil koste og derefter afholde en ekstra ordinær generalforsamling.”
· ” Bestyrelsen havde opmålt stiklednings nettet og fået tilbud på arbejdets udførelse samt nye rørs nedlægning den foreløbige udgiftsberegning androg ca. 10.900 kr.”
· Der sendes regninger ud 3 gange årligt.
1942
· Forhandling med Hafnia om lån.
· Elektromotor og pumpe er overflødig og sælges.
· Centralskolen optages i vandværket mod indskud af 100 kr.
· ” Man gennemgik kontingent listen og ansatte huse til beløb på 7 og 10 kr. ligesom vandklosetter ansættes til 2 kr. kvartalet. Bryggeriet til 137 kr.”
· 22 juni 1942 ” det vedtoges at tage lånet i kommune kreditforeningen på 32.000 kr. af serie 5 4% med en afdragstid på 15 år.”
· Der sendes regninger ud 4 gange årligt.
1943
· Klager fra ”enligstillede ældre” om lempelser i vandskatten – 6 ”enligstillede” blev eftergivet tredje kvartal.
· Salg af gamle rør gav i året 22 kr.
1944
· Årets indtægt for vand er 5.848 kr.
1945
· For første gang vælges der en sekretær i bestyrelsen.
· Elektricitetsselskabet ansøges om dispensation fra bestemmelserne om indskrænkning af strømforbrug.
1946
· ” Motorpasseren bevilgedes 25 kr. da strømforbruget var under 900 kr.”
· ” Da flere af byens beboere havde udtalt ønsket om at få gadebelysning vedtoges det at indkalde til ekstra ordinær generalforsamling for eventuelt at få vedtaget denne foranstaltning.”
· Ekstra ordinær generalforsamling ”der var indhentet tilbud fra installatør Kaj Jørgensen, Aidt på 2.180 kr. for 16 lampesteder. Tilbudet er uden kontrolur, og da vil være mest praktisk at opsætte et sådant bliver man nødsaget til at beregne 200 kr. mere. Tanken er at låne beløbet hvorved der vil påløbe renter med ca. 400 kr. Afdragstiden bliver 8 år, og det bliver højest regnet 40 kr. pr. ejendom eller 5 kr. årlig i 8 år. Sognerådet har vedtaget at kommunen overtager anlægget når det er færdigt og derved afholder alle udgifter ved lys, forbrug og vedligeholdelse. Det vedtoges enstemmigt at lade foretage anlægget.”
1947
· Motorpasseren får 300 kr. årligt.
· Bryggeriet sættes op til 306 kr. pr. kvartal.
· Kasserens løn er 75 kr. årligt.
1948
· Bryggeriet klager over prisforhøjelsen – der aftales en pris 1.000 kr. årlig og det kan ikke forandres uden forhandling.
· Der er planer om at købe en vandværkspumpe med hydrofor.
1949
· Lån på 5.000 kr. 5% tages i Houlbjerg sparekasse til betaling af den nye pumpe, som ventes opstillet i november,
1950
· Vejret har gjort at pumpen først leveres i marts og skal monteres hurtigst muligt ” men da reservepumpen ved vandværket er fuldkommen ødelagt bestemtes det at købe en ny centrifugalpumpe, når denne er sat ned påbegyndes arbejdet med det store pumpeanlæg.”
· I juni er det store pumpeanlæg taget i brug og vandforbruget er stærkt stigende.
· Forsamlingshuset er blevet udvidet og skal betale 29 kr. pr. kvartal.
· Årets vand indtægt er 5.125 kr.
1951
· Den endelige regning for pumpeanlæg blev 10.400 kr. og der lånes 3.000 kr. i Houlbjerg sparekasse.
1952
· Salg af vindmotor.
1954
· Afgift på toiletter forhøjes fra 2 til 5 kr.
· Der lånes 2.500 kr. i Houlbjerg sparekasse.
· Fællesvaskeriet optages som interessent.
1955
· ” Der drøftedes forhøjelse af vandafgiften til bryggeriet men der var ikke noget der viste at ølsalget var steget i forhold til forrige år.”
· Lån på 4.000 kr. til betaling af gæld og betaling af cylinder tages i Houlbjerg sparekasse.
· Ekstra ordinær generalforsamling ” da der ingen medlemmer var mødt besluttede bestyrelsen at begynde boringen og købe den nye pumpe. Da der ikke er plads nok på den nuværende plads besluttedes det at forhandle med ejeren om køb af lidt mere jord.”
· Køber 1.000 kvadratmeter jord til vandværket for 500 kr.
· Pumpe købes for 500 kr.
· ” Efter forgæves forsøg på at låne 10.000 kr. i forskellige pengeinstitutter enedes bestyrelsen om at modtage et tilbud fra P Petersen på et lån på 10.000 kr.” – Der udstedes gældsbevis.
1956
· For første gang nævnes der suppleanter til bestyrelsen.
1957
· Der opkræves et kvartal vandskat straks.
· Der opkræves et kvartal vandskat straks for at klare de løbende udgifter.
· I alt er årets indtægt fra salg af vand 8.180 kr.
1958
1959
· Vandskatten forhøjes med 10%
1960
· Det vedtages at der skal betales 10 kr. af dem som ønsker at vande have.
1961
· Kontingent forhøjelse på 50%
· ” Det vedtages at enlige mænd og kvinder skal være fri for et kvartal efter bestyrelsens skøn.”
· For første gang står der at et antal personer er fremmødte til en generalforsamling, 13 personer deltog.
· Formandsposten blev vedtaget ved lodtrækning.
· ” Der indkommet en smederegning på 3.608,45 kr. fra 3. januar 1956 til 23 marts 1961. Bestyrelsen vedtog at betale 1.000 kr. kontant med det samme.”
1962
· Centralskolen forhøjes med 65 kr. pr. kvartal
· ” Der forelå forslag fra sognerådet om at vandværket overtager vandledningen fra byen til Centralskolen samtidig med at der garanteres for vandforsyningen. Dette forslag blev vedtaget af den samlede bestyrelse.”
· ” Der forelå ansøgning fra A/S Houlbjerg korn om tilladelse til at tilslutte en vandledning på vandværkets ledning. Bestyrelsen efterkom ansøgningen på følgende vilkår: 200 kr. i indskud, 14,85 kr. pr. kvartal + 50,00 kr. pr kvartal i byggetiden.”
· Indtægt for årets vand salg er 11.919 kr.
1963
· ” Efter at P. Petersen har opsagt et lån (10.000 kr.) i vandværket har bestyrelsen vedtaget at optage dette beløb i Houlbjerg sparekasse.”
1964
· ”På grund af revision i sparekassen fik bestyrelsen henstilling om at samle gamle lånebreve på et nyt lånebrev pålydende 17.800 kr. som afdrages med 2.000 kr. årlig.”
1965
· Kontingent forhøjelse med 20 %, og nye medlemmer skal betale 200 kr. i indskud.
1966
· 97 interessenter.
1968
· Kasserens løn er 500 kr. årligt.
· 104 interessenter.
· Vand salg giver i året 14.792 kr.
1971
· ” Det vedtoges at etablere en ny ledning til Centralskolen. Ved skolen opstilles en brandstander.”
1972
· Tilslutningsafgiften forhøjes til 600 kr.
· Første gang at vandforbruget nævnes. Forbruget er ca. 100.000 m3.
· Indtægt for salg af vand i året er 15.853 kr.
1973
· Lån på 20.000 kr. optages i Houlbjerg sparekasse.
1974
· Pasning af vandværket koster nu 1.500 kr. årligt.
· 116 interessenter.
1975
· Forhøjelse af kontingent med 50%
· Tilslutningsafgiften forhøjes til 1.200 kr.
· Pumpehuset skal repareres for ca.6.000 kr.
· ” Da der har været store reparationer af ledningsnettet samt store udgifter til gravning efter vandrørene, besluttedes bestyrelsen at låne 1.2000 kr. i Houlbjerg sparekasse og man regner med at beløbet kan bruges til reparation af pumpehuset.”
1976
· Kontingentet forhøjes med 50% og tilslutningsafgiften bliver sat til 3.000 kr.
· ” Da den gamle hydrofor er kasseret og en ny koster ca. 10.000 kr. og da pumpehuset skal udvides til en pris af 14.000 kr. samt en fornyelse af ledningsnettet på ca. 10.000 kr. i alt 35.000 kr. besluttede bestyrelsen at henvende sig til Houlbjerg sparekasse om lån af dette beløb.”
· 4 husstande nord for byen bindes i hovedledningen ud for brandhanen ved præsteboligen.
· Nedlægning af ny ledning fra Stadsgård til Villungsvej 4.
· Årets vand salg giver 59.247 kr. incl. tilslutninger.
1977
· Fremover foregår betaling via girokort.
1978
· Nye vedtægter kommer til.
· Tilslutningsafgiften forhøjes til 4.000 kr.
· Der sker udskiftninger af rørledninger på Hammelvej.
1979
· 118 interessenter.
· Der er nu 2 bestyrelses suppleanter. Ny hovedledning Hammelvej 221 til 255 samt stikledninger.
1980
· Hovedpumpe udskiftet på grund af tordenvejr.
· Forhøjelse af kontingent på 25%
· Gæld til Houlbjerg sparekasse er ca. 65.000 kr.
1981
· Ny linieføring ved skolen, pris ca. 16.000 kr.
1982
· 8 personer + bestyrelsen var tilstede ved generalforsamlingen.
1983
· For første gang fremgår det af protokollen at der er 2 revisorer.
1984
· Kassebeholdningen er ca. 24.000 kr.
· Indtægt for salg af vand i året er 87.207 kr.
1985
· Der har ikke været de store udgifter så kassebeholdningen er nu 70.000 kr.
· Fremover erlægges der 100 kr. til afholdelse af bestyrelsesmøder.
· Den tilsynsførende får 3.000 kr. årligt for at holde øje med vandværket.
1986
· Aflønning af kasseren er 2.000 kr.
· Tilslutningsbidrag koster nu 5.000 kr.
· Villungsvej 16-18-22 får nye rør.
· Nordre vandværk (Houlbjergvej) ønsker sammenlægning med Houlbjerg vandværk.
1987
· Salg af vand giver i året 84.360 kr.
1988
· Vandforbruget er 53.000m3.
· Møder med teknisk udvalg fra Langå kommune angående vand indvindingsplanen.
· Nordre vandværk kobles til.
· Vandledning fra Stougård til vandværket.
· 14 nye interessenter i året.
1989
· Afgiften hæves med 20%
· Vandings forbud med slange i haven.
· Ny ledning til Hjulgården
· Villungsvej 34 kobles på.
1990
· Der er 135 interessenter.
· De 6 nye andelsboliger på Baunshøjvej tilkobles.
· Ny ledning til Tanghuset.
· Vandværket indhegnes kr. 25.073.
1991
· Formand og kasser får hver 5.000 kr. årligt.
· 143 interessenter.
· Vandafgiften hæves med 20 kr. for alm. hus, 30 kr. for gård uden dyr, 40 kr. for gårde med lidt dyrehold og 50 kr. for store gårde med dyr.
· Sparekassen sørger for at sende regningerne ud.
1992
· Prøveboring ved vandværket.
· 144 interessenter.
· Vandforbruget er 46.000 m3.
· Ny boring kostede 59.000 kr.
· Købt jord til ny boring ved Gelbrovej i Haxholm.
· Indtægter for året 314.232,75 kr. udgifter 259.626,64 kr.
1993
· Pumpe i boringen ved vandværket installeres.
· Regulativet for almene vandværker i Langå kommune præsenteres.
· Haxholm boringen står færdig.
1994
· Den første kvinde vælges ind i bestyrelsen.
· Alle ledninger bliver registreret på digitalkort.
· Houlbjergvej samt Hammelvej nr. 190 til 210 og 209 til 217 og 187 til 207 og Gelbrovej skal have nye ledninger. Der lånes 545.000 kr. i Kommunekredit.
· Vandurene skal sættes på nu.
1995
· 27 personer var mødt frem til generalforsamlingen.
· MEF (midtjysk elselskab) overtager arbejdet med at sende regninger ud, og overtager regnskabet samt hvad der til hører.
1996
· Interessenterne skal nu selv til at læse deres vandur af og indsende det aflæste tal.
· I 1996 udløb dispensationen for montering filter på vandværket. Derfor var Poul Erik Mikkelsen inviteret til årets generalforsamling i foråret 96 for at forklare om vandkvalitetens betydning og et filters opbygning. Det viste sig, at det var nødvendigt at montere 2 filtrer på anlægget, men da der ikke var plads til disse, måtte vandværksbygningen udvides. Der laves nedsivningsanlæg til afløbsvandet. Da vandværket ikke har den fornødne kapital bliver der sendt en opkrævning ud til alle interessenter på 6.000,00 kr. Filteret tages i brug d.14.10.96.
· Under generalforsamlingen blev også vedtaget ny rørføring ad Villungsvej med en kontantbetaling af hver husstand på 6.000kr. Det var dog nødvendig med afstemning til generalforsamlingen for at få dette gennemført.
· Man kørte sag mod en brøndborer, som foretog sjuskearbejde på Haxholm-boringen med det resultat, at brønden var utæt. Han blev senere dømt til at betale erstatning.
· Villungsvej får ny ledningen skiftet ud fra nr. 6 til nr. 10.
1997
· Der er åbent hus på vandværket så interessenterne kan se det ny filteranlæg og tilbygningen.
· Der søges om vandindvindings tilladelse ved Haxholm boringen da den gamle boring ved vandværket ikke må benyttes mere.
· Houlbjergvej nr. 3,9,15,17 tilsluttes og der er nu 145 interessenter.
· De første skridt til samarbejde med Haxholm vandværk startes op.
1998
· Vandværket købte 1.000m2 jord omkring Haxholm-boringen for at lave en ny boring. Vandværket skulle give 10kr/m2. Men vandværket skulle først igennem forhandlinger med Haxholm vandværk for et evt. samarbejde. Dette resulterede i skriftlige aftale om gensidig hjælp i tilfælde af nødsituationer, men ingen sammenlægning af de 2 vandværker i denne omgang. Dermed blev planerne om en ekstra boring skrinlagt
· Houlbjergvej nr. 1 og 2 samt Østergårdsvej tilsluttes.
1999
· Langå kommune har vedtaget at der fremover skal tages vandprøver for de 24 almindeligste pesticider.
· Bestyrelsen består nu af 2 kvinder, den ene er nu formand.
· Haxholm boringen får et hegn omkring.
· Der er coli i vandet og der indkaldes til ekstraordinær generalforsamling. Under dette møde fik bestyrelsen mandat til at undersøge nærmere og evt. bestille en ny tank. Det viser sig at den gamle tank er utæt. Den nye tank stod færdig i november. Der bliver igen opkrævet penge hos interessenterne ( 650,00 kr.)
· Den gamle boring ved vandværket bliver lukket permanent nu.
· Der er mangan i vandet på Baunshøjvej.
· Der er 148 interessenter.
· Vandindvindings tilladelsen nedsættes fra 70.000m3 til 29.000m3
2000
· Der er kommet en ny lov, lov om kontrol af vandure, der gør at vandværket skal have en plan for kontrol af vandurene så interessenterne kan være sikker på at urene måler korrekt.
· Der afholdes åbent hus på vandværket så interessenterne kan se det nye reservoir.
· Det sidste nye tiltag bestyrelsen tager for at profilere sig selv og vandværket er, at der sendes nyhedsbreve ud sammen med regningerne så interessenterne der i gennem skulle blive mere interesseret i vandværket og det vand Houlbjerg vandværk leverer.
· Nu begynder kommunen at vil have noget at sige på de lokale vandværker. Kommunen vil eksempelvis godkende takstbladet hvert år. Der udsendes reviderede vandforsyningsplaner, idet den ikke har været revideret siden 1988. Langå kommune fremkom også med forslag til ændring af vedtægterne, hvilket dog blev afvist af generalforsamlingen, idet bestyrelsen havde udarbejdet modforslag, der blev vedtaget med stort flertal.
2002
· Houlbjerg vandværk får egen hjemmeside på adressen www.houlbjergvand.dk
2003
· Det nye alarmsystem på vandværket er monteret og via et fastnetabonnement ringes rundt til 4 forskellige fra bestyrelsen, når alarmen aktiveres.
2005
· I august måned var det galt igen med coli-bakterier i vandet. Der blev husomdeling af anbefaling om kogning af vandet. Det viste sig, at pakningen på låget til vandseservoiret var utæt, og efter få dage blev annonceret, at vandet var drikkebart igen.
I de næste år kører vandværket stort set fejlfrit og uden de store uventede udgifter.
Favrskov kommune henvender sig dog regelmæssigt med forskellige opgaver, Eksempelvis vil man have vandværket til at kontakte samtlige interessenter for at få hver enkelt til at udpege tidligere private brønde. Dette nægtede bestyrelsen dog, idet man ikke ville være kommunens ”politimænd”.
I dag forlanger Favrskov kommune også udfærdiget beredskabsplaner i tilfælde af at noget går galt,
Desuden forlanger man udfærdiget en handleplan for de næste 10 år.
Det har vi så gjort og indsendt til kommunen.
En af Bestyrelsens største opgaver består i dag i udskiftning af alle 1,5 m3 vandure, idet de skal udskiftes hvert 4. år, og trænger til udskiftning, idet enkelte har vist al for stor procent misvisning og er fra primo 90.
Men vi forsøger også på at fremtidssikre. Således får vi i løbet af foråret 2014 installeret elektronisk overvågning på vores vandværk. Et system, der kan overvåges hjemmefra via en PC med internetadgang. Et sådant anlæg er kun installeret 14 andre steder i Danmark, og vi har store forventninger til dette anlæg, idet vi nøjere kan overvåge, hvad der sker på vandværket, og dermed eksempelvis hurtigere konstatere lækager på ledningsnettet, fejl ved en eller flere pumper osv.
På bestyrelsens vegne Orla Aagaard, sekretær.
BESTYRELSESMEDLEMMER
1916-1924
N. Nielsen
Sall
Hougaard
H. Christensen
Gotfredsen
Peder Pedersen
Ernst Rykjær
Busk
Jakob Jakobsen
1925-1931
Anton Sall
Anders Jensen
N. Nielsen
Mikkel M. Mikkelsen
N. Ring (formand)
Christoffer Hansen
Jens Meldgaard (revisor)
N. Bøgholm
Christen Jensen (Kasser)
Anders Hansen (formand)
1932-1936
Anders Hansen
N. Bøgholm
P. Pedersen
Chr. Pedersen
A. Møller
A. Frandsen
Kristian Kristensen (formand)
R. Nielsen (revisor)
Marius Nielsen
Jens Kammer (revisor)
N. Ring (kasser)
1937-1943
Jens M. Andersen
Peter Jensen
N. Ring
N. Bøgholm
Marius Nielsen
R. Nielsen (revisor)
Ejner Emanuel
Mikkel Mikkelsen
Th. Bægaard
K. Rasmussen
Søren Christensen
Holger Christensen (formand)
Enok Gertsen (formand)
Jørgen Jensen (kasser)
N. Ring (kasser)
Nissen
Anton Sall (formand)
1944-1952
P. Pilgaard
Anton Sall (formand)
Jørgen Jensen (kasser)
Nissen
Chr. Jørgensen (sekretær)
Ejnar Mikkelsen (formand)
Niels Sørensen
Egon Dalsgaard
Rasmus Nielsen (revisor)
Rasmus Pedersen
Aksel Kristiansen
1953-1959
Jørgen Jensen
Ejnar Mikkelsen (formand)
Niels Sørensen
Rasmus Pedersen
Kristian Jørgensen (revisor)
Aksel Kristiansen
N. Ring (revisor)
Otto Sørensen (kasser)
Jens Akton Nielsen (formand)
Jens Sommer
Egon Mikkelsen
Anton Smed (revisor)
Per Raaballe
Svend Jensen
Jens Fogh
Søren Nielsen
Harald Jensen
1960-1966
Jens Fogh
Svend Jensen
Harald Jensen
Søren Nielsen
Erik Nielsen (kasser)
Arne Stadsgaard
Kristian Jørgensen (revisor)
Valdemar Laursen (formand)
Vagn Aagaard
Jens Lassen
Preben Laursen
Anton Smed (revisor)
Hardy Gregersen
Martin Christensen
Jens Boilesen
Knud Bøgholm
Ejner Emanuel (formand)
1967-1975
Niels Ring
Jens Boilesen
Knud Bøgholm
Erik Nielsen
Jens J. Jensen
Aage Jensen
Peter Gade
Jørgen Sall (revisor)
Jens Fogh
Juul Thomsen (formand)
1976-1985
Juul Thomsen
Erik Nielsen
Jens Fogh
Knud Bøgholm
Peter Gade
Jørgen Sall (revisor)
Torben Mikkelsen (formand)
N.P. Wendelbo Jørgensen (kasser)
Erik Ring
Egon Larsen (sekretær)
Jørgen Sall (revisor)
Preben Laursen (formand)
Hardy Gregersen
Otto Christensen
Søren Kristensen (formand)
Egon Heegaard (kasser)
1986-1992
Søren Kristensen (formand)
Egon Heegaard (kasser)
Otto Christensen
Knud Bøgholm
Jens Jørgen Therkelsen
Børge Jensen
Jørgen Andersen
Egon Larsen (formand)
Jens Erik Østergård (formand)
John Pedersen
Erik Ring (sekretær)
1993-1999
Jens Erik Østergård (formand)
John Pedersen
Erik Ring (sekretær)
Egon Heegaard (kasser)
Back Sørensen
Margith Andersen (revisor)
Bodil Andersen (kasser)
Kuno Sødal
Jørgen Sall (revisor)
Svend Åge Nielsen
Christian Jensen
Peter Ravn
Bente S. Pedersen (formand)
Hans Erik Larsen
Flemming Høj (revisor)
2000
Bente S. Pedersen (formand)
Hans Erik Larsen
Peter Ravn (kasser)
Bodil Andersen (sekretær)
Mats Lundberg